fredag den 12. juni 2009

Nye hunde og førehund!

Nu går dagene bare, og de senste dage har der været udskiftning af hunde i slædeholdene. De vapper der blev født sommer er blevet fordelt og de gamle er blevet pensioneret. I SH-7 fik vi 2 nye vapper, Buster og Odin. Buster er søn af vores gamle førehund Tarok som skal pensioneres senere på året. De virker begge rigtig fine, og Buster virker til at være et godt emne som førehund når han en gang kommer ud at køre noget slæde! Men at køre en ny førehund ind er ikke noget man gør på en dag eller to, så vi satser ikke 100 procent på Buster her fra starten, da han jo aldrig har løbet foran en slæde.
Istedet har vi Maestro på 3 år der sidste år, og lidt i år løb foran ved siden af Tarok. Ham satser vi på nu da han jo har noget mere slædeerfaring end unge Buster Oregon Mortensen. Indtil videre gør Maestro det fint i viften og vi er bestemt fortrøstningsfulde. Vi håber dog stadig på at Buster er lærenem og i løbet af næste år kan løbe foran sammen med Maestro.

Ellers er det ved at blive sommer heroppe, sneen er næsten ved at være væk her på stationen og vandløbene i hundegårene løber fint.

Jeg smider lige et par billeder op!

Ha det godt!

mandag den 1. juni 2009

Atter tilbage på Daneborg efter 3 måneders slæderejse i Nationalparken!

Den 29 maj vendte SH-7 tilbage til Daneborg efter at have tilbagelagt godt 2600 km i verdens største nationalpark. Den 4 marts blev vi smidt af med Twin Otter på Hall Land, over 2 gange blev slæde, hunde og mandskab fløjet ud til den vestligste del af Nationalparken. Her stod vi så, min makker jeg med 15 skrigehalse som bare var klar til slæderejse og vinkede farvel til piloterne og Twin Otteren. En meget speciel oplevelse, og vi snakkede om at nu går der sku lige halvanden måned før vi igen ser andre mennesker. Men hva faen, det det galdt om nu var at komme mod vest, så vi kunne komme ud og se over til Canada. Den dag var vi heldige med vejret, det frøs lige omkring de 40 og himlen var skyfri så udsigten til canadas kyst var fantastisk.
Målet med at vi skulle ud til vestkysten af Hall Land var faktisk at vi skulle finde Halls Grav, en gammel søfare der blev forgiftet af hans egen besætning. Efter en lang fodpatrulje fandt vi til sidst graven og tog pos´en på den, så slædehold i fremtiden bare kan bruge gps´en når de skal finde den.
Efter et smut på vestkysten af Hall Land satte vi kursen østover, og forlod Hall Land. Vi har fået fortalt at de første godt 3 uger af turen ville være de absolut koldeste, og det må man sige de var. De første 3 uger blev det ikke til så meget foto/videomik. For det første var det pisse koldt for fingrene og for det andet virkede kameragrejet bare ikke, så til sidst gad man bare ikke til at finde det frem. Lidt ærgeligt, men vi vidste jo at det ville blive bedre om nogle uger.
En anden ting kulden tog hårdt på var hundene. De blev simpelthen så stivbenede og trak langt fra på fuld kræft de første 3 uger. Pauserne skulle være korte så de ikke nåede at få stive ben, og meget af tiden skulle vi bare løbe foran slæden for at drive dem fremad, de ville bare ikke fremad. Men som ugerne gik og temperaturen steg langsomt, begyndte hundene mere og mere at blive sig selv igen. Omkring Strømstedet depot målte vi -18 så det var gode tegn.
Den 2 april forlod vi Brainard Sund depot og kørte mod Nordpasset og Hyde Fjord. Inden vi ramte Nordpasset havde vi lige Adolf Jensen Fjord der skulle bundes, og nu er vi meget glade for at have bundet den! Vi slog TP i bunden af fjorden, og næste morgen da vi havde kørt 5-10 min sagde jeg til Jesper, "det sku da ulve spor der er der, det kan ikke være vores hunde for vi slap dem jo ikke igår". Vi stoppede og kiggede på sporene og konkluderede at det var ulvespor og at de ikke kunne være ret gamle. Vi kørte videre og 5 min efter krydsede en polarulv vores spor, godt 150-200 m bag os. Der blev råbt "hoooooooole hundene" i vildskab, vi fik stoppet slæden fumlet den store 500 mm linse frem og så blev der ellers klikket løs. Ulven valgte lige at gøre sig til og hoppede op på en isskodse så man rigtigt kunne få nogle fine billeder. Efter at have fået en masse fede billeder og video kørte vi videre. Da vi havde kørt 5 min løb Han igen i sporet og vi smed lidt chokolade til ham. Nogle gange da vi kørte kom Han helt ind på 50 m fra slæden, så man må sige det var en nysgærrig ulv. Da vi nåede hen på eftermiddagen løb han stadig i sporet, men forduftede da vi slog TP. Den dag med ulv var klart en af fedeste, da det ikke sker særlig tit at et slædehold har sådan en i sporet en hel dag.

Dagene gik og vejret og føret var fantastisk. Dog begyndte et andet trist problem at indfinde sig. Vores førehund Tarok ville simpelthen ikke køre foran mere. I starten tænkte vi, " det er sku nok de sår han har på poterne" så vi tog 2 hviledage i streg og prøvede så igen. Men han ville stadig ingenting, vi ringede til dyrlægen og snakkede med hende og fik at vide at det var en psykisk overbelastning og han skulle have vile indtil Station Nord, hvor vi ville være om 14 dage. Han blev rykket 2 pladser tilbage i nomén, og vi prøvede alle andre hunde i spandet af som førehunde dog uden der rigtigt var en hvor vi tænkte, der er sku potentiale i ham/hende. Så der blev kørt store cirkler, og der stod vi uden førehund eller en hund der i det mindste bare ville køre fremad. Det resulterede jo så i at Jesper og Troels måtte trække i selen og lege førehund. Det legede vi ind til Station Nord hvor hundene og fupperne fik 4 velfortjente hviledage. Efter 4 dage på Nord, med bad, mad, en seng og nye mennesker at snakke med drønede vi videre sydover ned gennem Danmarksfjorden.
Vi satte igen Tarok i front og det var heller ikk nogen udpræget succes denne gang. Som dagene gik blev vi enige om at han ikke skulle køre foran mere, og at vi ikke ville bruge flere ressourser på at få ham rask igen. Han har kørt godt 7 sæsoner som førehund i Sh-7, så der er ikke så meget at sige til at han er ved at være udkørt. Selvom man ingen førehund har fortsætter slæderejsen jo alligevel, så vi måtte bare foran slæden og sydover så vi kunne ramme ind i nogle af de andre slædehold.
På Lagervallen depot samledes alle 3 nord hold, så det var rigtigt hyggeligt at få fortalt nogle røverhistorier. Efter en hviledag på lagervallen depot skulle vi lige ud og runde Pariser Øerne inden vi igen stødte ind i sh-2 og 4 på Hammeren depot. Ude ved Pariser Øerne havde vi bamsebesøg ved TP´et. Omkring kl 05:00 bjæffede hundene, og da jeg var udendørsmand var det mig der skulle have styr på dem. Jeg kiggede ud, og 24 skridt fra teltet stod en fin lille bamse, Jeg råbte der var bamse til Jesper og vi strøg ud af teltet og fik skræmt den væk. Da den var væk målte jeg afstanden til dens spor og der var 24 skridt, lidt for tæt på after min mening. Hundene kunne godt lige have bjæffet lidt før syntes vi.
Da vi nåede Hammeren depot var 2´erne og 4´erne der allerede, så der blev igen fortalt røvere, og 4´érne havde lagt øl og hvidvin ud på depotudlægningen, så det var lækkert med en bajer! Samme aften på QSO, fik vi at vide at i Grønnedal var de begyndt at blive bekymret over tøbruddet, og vi skulle køre direkte mod Daneborg for at at komme over den sidste landoverkørsel inden 1 juni. Vi kørte sydover i en convoy, og hver aften fik vi at vide at nu skulle vi se at få fart på fordi tøbruddet var altså langt fremme i år. Da vi nåde Amélie depot erfarede vi også dette da vandet så småt var begyndt at løbe på klippesiderne og der var mere eller mindre snebart ved depotet. En uges tid efter var vi ved opkørslen til Slettedal, her kunne vi høre elvlejet var gået så det ville blive en våd overkørsel. Vi kørte på siderne af elvlejet og kunne hele vejen igennem se hvor fint vandet løb i elvlejet. Vi kom op i Store Sødal med våde føder, og i den vestlige ende af søen var der stadig godt føre. Da vi nåede Zackenberg elven blev det noget sjappet og jeg og slæden måtte lige en tur i til lårene, men jeg var jo våd i forvejen og der var ikke langt til Zackenberg så vi fortsatte. Vi nåede Zackenberg depot hvor vi om aftenen skulle have grillfest. Forskerne fra Zero kom ned til fangstationen og åd og drak til den lyse morgen. Efter 2 dage på Zackenberg kørte vi de sidste 22 km mod Daneborg, og en lang og fantastisk slæderejse var slut. Den har budt på alt hvad jeg forventede, dog har det ikke været det sjoveste at se vores gamle førehund blive slidt og gammel, men det er jo vilkårene heroppe.

Nu ser jeg frem mod et Islands besøg og sommeren, også går der jo heller ikke længe før der står et nyt hold forventningsfulde fupper som man selv gjorde det for et år siden.

Billeder må i lige vente lidt med, da internettet heroppe ikke er noget at skrive hjem om. Men de skal nok ud!

God sommer!

Troels

torsdag den 29. januar 2009

Tilbage til Nationalparken

Så det snart tid til at jeg skal tilbage til Daneborg og Nationalparken igen, efter 2,5 måned på langs i Danmark er det ubeskrivelig dejligt endeligt at skulle tilbage til det man vil! De sidste 2,5 halv måned har bestemt ikke være de sjoveste i livet, det er en meget mærkelig fornemmelse ligepludselig at være tilbage i lille Danmark efter godt og vel 4 mån på Grønland, hvor man har fået så mange nye indtryk, oplevelser, erfaringer, kammerater, osv.. 
Den 7 Nov står man og skal på sin første slæderejse, man er helt opsat.. man skal på sin første slæderejse, det man har set så meget frem til. Vejret den dag var ikk det bedste, og der var nogen tvivl om vi kunne tage afsted. Jeg gik og tænkte klar nu op... klar nu op... jeg kunne simpelthen ikke vente mere. Vi kom afsted samme dag, og slæderejsen var igang... sådan..!
Præcis en uge efter vi forlod Daneborg, er så dagen hvor det hele ændrede sig, vi kørte som sagt ud over en lille skrænt på Shannon, og jeg brækkede en knogle foden. Godt og vel 48 timer efter uheldet sad jeg i kantinen på Inspektionskibet Triton og spiste mig en peber bøf, på vej til Island og senere Danmark.
Jeg kommer til Danmark og bliver opereret, og for som sagt at hvide at foden ser rigtig fin ud og at jeg ikke skal være nervøs for den. Frem til den 6 januar går jeg med en walker som støtter foden. I den periode, som føltes som en evighed lavede jeg ikk dagens gode gerning, eller jeg kunne/måtte ikke lave dagens gode gerning. Den stod på film på fjerneren, og læsning, og ind imellem fik jeg besøg af kammerater som selvfølgelig var glade for at se en. 
Men tiden gik bare rigtig rigtig langsomt i December måned, jeg har aldrig i mit liv tænkt og tænkt så meget. Tankerne var det meste af tiden oppe i Nationalparken, hvordan går det med dem deroppe, hvor ligger de forskellige slædehold og sådan, ligepludselig følte jeg bare at jeg var gået glip af en helvedes masse.. Jul og Nytår var det værste.. der tænkte jeg rigtig rigtig meget på gutterne deroppe.. 
Men tiden gik og det blev den 6 januar, en skøn dag hvor jeg igen måtte alt. Lægen sagde at det bare så rigtig godt ud og jeg skulle bare se at komme igang. Fedt fedt fedt man.. Jeg begyndte genoptræningen af foden, og her lidt over 3 uger efter er der allerede fremskridt. Jeg kan løbe med høj fart igen, og det ser jeg som et godt tegn. Udover løb har jeg de sidste 3 uger også cyklet en del mountainbike i skovene omkring Hillerød hvilket jeg virkelig har nydt. Så en ting er sikker Januar måned har bestemt været meget sjovere end December hvor jeg bare kunne ligge!
Nu er der så kun 5 dage til at jeg igen er på Daneborg, og jeg glæder mig vildt.. 

onsdag den 7. januar 2009

Så starter genoptræningen!

Jeg har idag været til tjeck på Frederikssund sygehus, de kunne fortælle mig at det så rigtig godt ud med foden og jeg kunne starte genoptræningen. Jeg har de seneste uger kunne gå mere eller mindre normalt, så det var dejligt endelig at blive fri for den walker jeg har rendt rundt med siden operationen. 
Det der skal ske indtil jeg skal tilbage til Daneborg er sådan set bare genoptræning, jeg skal lave en masse øvelser med elastik og vippe/balancebræt for at få ledbåndende klar igen. Ud over det skal jeg blive ved med at cykle og svømme, og let løb må jeg også gerne. Så jeg er rigtig glad for endligt at kunne komme rigtig igang igen.
Med hensyn til min fremtidige færden på Grønland, sagde lægen at det skulle jeg ikke være bekymret for, din skade er så lille sagde han, så det du skal tænke på er bare at få genoptrænet foden igen... Go´ melding! 

lørdag den 13. december 2008

Tid til bloggen igen!

Så det efterhånden ved at være længe siden der er sket noget her på min blog. Det skyldes for dem som ikke ved det, at SH-7 var ude for en ulykke på deres efterårsrejse. Jeg faldt med slæde og hunde ud over en 4 meter næsten lodret iskant. Det fald kunne min ankel ikke klare, og jeg fik en medial malleol fractur, oversat til dansk, en fractur på indersiden af min min venstre fod, ved knysten. Efter 2 dage blev jeg hentet med Helo, og blev fløjet til Island hvor de islandske læger kunne konstatere den var brækket.. øv..!
Det betød jeg skulle til Danmark og opereres. Jeg skulle have sat 2 små skruer i nede ved knysten,  lægerne sagde at jeg ikk skulle være så ærgelig over det, fordi bruddet sad rigtig godt og det var rent, så jeg ville hurtigt komme mig sagde de. Indtil videre går det også rigtig godt, jeg har stort set fuld bevægelighed i foden, og kan gå normalt med sådan en walker jeg fik udleveret, den skal jeg have på til den 7 januar. Derefter må jeg gå normalt på den igen, og skal til en fysioterapeut der kan strikke et genoptræningsprogram sammen til mig. 

Med hensyn til min tilbagevenden på kysten, er planen indtil videre at jeg flyver derop den 4 feb, hvor jeg så fortsætter genoptræningen, så jeg kan blive helt klar til SH-7´s lange forårsrejse. 

Jeg ligger lidt billeder ud fra min korte slæderejse i fotoalbummet. 

Det var lidt nyt herfra, jeg vil opdatere så snart der er noget nyt.

onsdag den 29. oktober 2008

Slæderejsen udskudt et par dage





























Så nærmer vi os snart den første November og det betyder jo at vi skal afsted på hvores efterårstur. Den sidste måned har det frosset rigtig godt, og sundet var begyndt at lægge sig rigtig fint. Men i sidste uge skete så det lidt uheldige at en ordentlig "hyler" lagde vejen forbi Daneborg, og det var altså nok til at rive isen foran DNB ud i Danmarkstrædet. ja.. så kunne vi jo begynde forfra... men isen er da allerede begyndt at lægge sig fint igen. Idag har vi fået Iskort fra DMI, og det hviser at nordpå ser noget bedre ud, flere steder er isen tyk nok til at køre nu, så helt sort ser det ikke ud. Indtil videre er datoen for afgang rykker frem til den 5 Nov.

Igår var Jersper og mig ude og overnatte Det er obligatorisk inden man tager afsted på slæderejse, at man lige tager ud og prøver alt sit grej af.

Ellers sker der såmen ikke det store for tiden, vi har en del moskus der render rundt på stationen og græsser det sidste græs inden sneen for alvor kommer, og i morges løb en af dem ind i 5´er gården hehehe!! gennem hegnet. Det andet kuld vapper er også blevet store nok til at være udenfor, så der er god aktivitet foran Sirihus lige for tiden.