onsdag den 7. januar 2009

Så starter genoptræningen!

Jeg har idag været til tjeck på Frederikssund sygehus, de kunne fortælle mig at det så rigtig godt ud med foden og jeg kunne starte genoptræningen. Jeg har de seneste uger kunne gå mere eller mindre normalt, så det var dejligt endelig at blive fri for den walker jeg har rendt rundt med siden operationen. 
Det der skal ske indtil jeg skal tilbage til Daneborg er sådan set bare genoptræning, jeg skal lave en masse øvelser med elastik og vippe/balancebræt for at få ledbåndende klar igen. Ud over det skal jeg blive ved med at cykle og svømme, og let løb må jeg også gerne. Så jeg er rigtig glad for endligt at kunne komme rigtig igang igen.
Med hensyn til min fremtidige færden på Grønland, sagde lægen at det skulle jeg ikke være bekymret for, din skade er så lille sagde han, så det du skal tænke på er bare at få genoptrænet foden igen... Go´ melding! 

Ingen kommentarer: