fredag den 12. juni 2009

Nye hunde og førehund!

Nu går dagene bare, og de senste dage har der været udskiftning af hunde i slædeholdene. De vapper der blev født sommer er blevet fordelt og de gamle er blevet pensioneret. I SH-7 fik vi 2 nye vapper, Buster og Odin. Buster er søn af vores gamle førehund Tarok som skal pensioneres senere på året. De virker begge rigtig fine, og Buster virker til at være et godt emne som førehund når han en gang kommer ud at køre noget slæde! Men at køre en ny førehund ind er ikke noget man gør på en dag eller to, så vi satser ikke 100 procent på Buster her fra starten, da han jo aldrig har løbet foran en slæde.
Istedet har vi Maestro på 3 år der sidste år, og lidt i år løb foran ved siden af Tarok. Ham satser vi på nu da han jo har noget mere slædeerfaring end unge Buster Oregon Mortensen. Indtil videre gør Maestro det fint i viften og vi er bestemt fortrøstningsfulde. Vi håber dog stadig på at Buster er lærenem og i løbet af næste år kan løbe foran sammen med Maestro.

Ellers er det ved at blive sommer heroppe, sneen er næsten ved at være væk her på stationen og vandløbene i hundegårene løber fint.

Jeg smider lige et par billeder op!

Ha det godt!