søndag den 21. september 2008

Snestorm og Slædehold!

Efter lidt over 2 måneder på kysten, fik vi i denne uge den første sne på Daneborg. Sneen kom dog ikke på den bedste måde, den valgte at komme i en kraftig snestorm, så de sidste par dage har vi ikke kunne fortage os så meget udendørs arbejde. Men positivt er det da, at der er kommet sne da vi meget gerne skulle afsted på slæderejse 1 November hvilket der kun er en god måned til endnu. Men eftersigende skulle sundet kunne fryse til på ca 14 dage, så mon ikke vi når det.
Når der ikke er snestorm på stationen har vi vores fagområder som vi passer, og nu hvor der er blevet indelt slædehold har vi osse et hundespand der skal passes. Vi holder frikvarter med hundene en gang om dagen, hvilket vil sige at vi slipper hundene i vores hundegår og lader dem løbe rundt og snuse og sådan. Vi har dog her i starten haft lidt problemer med slåskampe i hundegården hvilket er ret belastende i længden. Sidst var det vores førehund Tarok der fik en ordentlig tur, han blev bidt 2 mm fra røvhullet, et rimelig grimt bidsår så han fik 5 sting. og da røvhullet er et sted hvor der er meget væske og bagterier går suturen nemt op, så igår syede vi ham for 4 gang.... Så nu må vi se hvordan det går når Tarok kommer tilbage i hundegården, de sidste par dage har der dog ikke været noget, så det ser lovende ud!
Den næste tid indtil slæderejsen skal bruges på at lave og reperere slædegrejer. Vi har en del der skal laves, en ny skaffegrejskasse(kasse man har i teltet med gryder,mad,olielampe osv.), ny øverste slædetaske(til at have kameragrej,chokolade,termokander osv.) og så skal vores Siriustelt have afkortet dets apsis. Så der er nok at gå i gang med for SH 7 når mørket og vinteren lægger sig.

ha det godt!

Troels